Udvalgte projekter

Enhver forandring drives af dem, der går forrest.

Af hjertet tak og stor respekt til de virksomheder, som arbejder med naturen, forbinder den med sine medarbejdere – og står som grønne fyrtårne.

Novo Nordisk Favrholm

Natur og velsmag til tusindevis af gæster
VELUX
Global playbook for natur og well-being

Coloplast

1100 medarbejdere tættere på naturen

Holbæk Sygehus

Helhedsplan for patienter, pårørende og personale

PlusPack

Naturen er en investering i medarbejdere

Vest Administrationen

Levende
bynatur

Idrættens Hus

Smag for
fremtiden

SEF Energi

Naturen som samlingskraft

Natur og velsmag til tusindvis af gæster

Novo Nordisk – Favrholm Campus 

Som en del af visionen ’Future Favrholm’ har vi designet og etableret smukke, vilde naturarealer og en bugnende køkkenhave på Novo Nordisks konferencecenter, Favrholm Campus. Hvert år tager Favrholm Campus imod tusindvis af kolleger fra hele verden, og målet har været at gøre naturen til en integreret del af opholdet – en ramme, hvor den rige biodiversitet både styrker gæsternes forbundethed til naturen og inspirerer til en grønnere madkultur.”

“Med den plads, vi har, følger et ansvar for at løfte naturværdien. Det har været vigtigt både at integrere biodiversiteten og at demonstrere en endnu grønnere madkultur. Og mindst lige så vigtigt at aktivere det, så vores mange tusinde kolleger kommer herfra med indtryk og aftryk fra naturen.” – Karoline Akerjordet, Director, Global Solutions, Novo Nordisk.

 

En køkkenhave der inspirerer til forandring

Hjertet i den grønne forvandling er den store økologiske køkkenhave, der bringer naturen direkte ind på tallerkenerne. Friskhøstede grøntsager og urter i sæson giver gæsterne en hyperlokal smagsoplevelse, der inspirerer til en mere bæredygtig madkultur. Køkkenhaven fungerer som et levende bevis på, hvordan vi kan producere fødevarer i tæt samspil med naturens egne præmisser.

 

Naturen som aktivt læringsrum

For at styrke naturforståelsen inviterer vi medarbejdere og kursister udenfor i de smukke rammer. Vores team af biologer, naturformidlere og gartnere sørger for, at gøre naturen nærværende med workshops i køkkenhaven og guidede ture rundt i området. Det er her, læringen bliver levende, og vi skaber en større forbundethed til naturen.

 

Indtryk og aftryk fra naturen 

Ved at koble den vilde biodiversitet sammen med den lokale madkultur og de mange aktiviteter i det fri, skaber vi en helhed, der sætter sig i gæsterne. Det handler om at give alle besøgende en dybere forståelse for naturens værdi, som de kan tage med sig videre efter et besøg på Favrholm Campus.

Global playbook for natur og well-being

VELUX

For VELUX er biodiversitet et indsatsområde, der rækker langt ud over de enkelte virksomhedslokationer. Gennem et ambitiøst globalt pilotprojekt har vi udviklet en fælles metode – en “Playbook” – der gør det muligt for VELUX at måle biodiversitet og definere naturforbedrende tiltag på deres arealer verden over.

“Vi har allerede lært utroligt meget og set, hvordan biodiversitet er langt mere end blot beplantning. Vores mindset i organisationen er forandret 180 grader.” – Michal Kezel, Head of Facility, VELUX Polen

Målbar natur på tværs af grænser

For at skabe et solidt fundament har vi udarbejdet såkaldte bio-baselines på 12 forskellige lokationer i seks lande. Ved at bruge internationale standarder sikrer vi, at data kan sammenlignes på tværs af landegrænser. Det giver VELUX et unikt overblik og gør det muligt at dokumentere indsatsen professionelt, så den lever op til de nyeste EU-krav om rapportering.

En holistisk tilgang til trivsel og naturforståelse 

Projektet kobler de tekniske naturværdier direkte med medarbejdernes oplevelse af uderummet. Som noget helt nyskabende måler vi både biodiversiteten og den naturbaserede trivsel, hvilket giver en dybere indsigt i, hvordan naturen begejstrer og styrker naturforståelsen på arbejdspladsen.

Fra data til handling i hverdagen 

Playbook’en er et operationelt værktøj, der indeholder konkrete initiativer til, hvordan hver enkelt lokation kan styrke både de lokale økosystemer og medarbejdernes aktive brug af naturen. Målet er at skabe rammerne for, at VELUX’ medarbejdere over hele verden får en tættere forbindelse til naturen og bruger den som en integreret del af deres arbejdsdag.

Coloplast bringer naturen tættere på 1100 medarbejdere

Coloplast

Coloplast havde en klar vision om at bringe naturen tættere på medarbejderne for at styrke trivslen og skabe en mere attraktiv arbejdsplads. Målet var at bruge naturen som en aktiv løftestang for de 1100 kollegers well-being i hverdagen. Ved at forvandle de store græsarealer til levende landskaber med vilde blomster, frugtlunde og bærbuske, har Coloplast skabt en grøn og meningsfuld ramme om arbejdslivet i Humlebæk.


“Vi har et klart ønske om at skabe nogle mere attraktive rammer for vores medarbejdere og løfte trivslen på arbejdspladsen. Naturen kan være et vigtigt og meget håndgribeligt element i det at skabe en attraktiv arbejdsplads.”
– Jesper Kalenberg, Senior Vice President, Coloplast.

Arbejdslivet flytter ud under åben himmel

Naturen er i dag en integreret del af hverdagen, hvor uderummet fungerer som en forlængelse af kontoret. Med anlagte walk-and-talk-stier og dedikerede udendørs mødelokaler bliver medarbejderne naturligt inviteret udenfor. De grønne omgivelser giver plads til både kreativitet og restitution, hvilket gør naturen essentiel i medarbejdernes arbejdsglæde.

“Vores kolleger kan nu gå ture i frugtlunden på vores walk & talk-stier og holde udendørsmøder blandt vilde blomster. Samtidig kan de få spændende smagsoplevelser i kantinen i form af friskhøstet grønt fra vores køkkenhaver. Det er alle skridt på vejen mod en bedre, og sjovere, arbejdsplads.

Smagen af den vilde have

Oplevelsen af naturen rækker helt ind i kantinen. Med egne økologiske køkkenhaver og bistader får medarbejderne bogstavelig talt smag for naturen, når kokkene bruger friskhøstet grønt og egen honning i madlavningen. Det gør naturen nærværende i hverdagen og betyder, at medarbejderne kan opleve naturen helt tæt på.

“Og så har vi gjort tingene ordentligt. Foruden at skabe en mere attraktiv arbejdsplads dyrker vi nænsomt, bruger herboende kulturer – og understøtter den lokale biodiversitet og naturens eget økosystem.” – Jesper Kalenberg, Senior Vice President, Coloplast.

Helhedsplan for patienter, pårørende og personale

Holbæk Sygehus

Natur kan tage mange former – fra rum til stille refleksion til steder for livlig leg. Gennem en ambitiøs helhedsplan for arealerne omkring Holbæk Sygehus har vi arbejdet med naturen som et bærende element for både sundhed og trivsel. Målet har været at skabe en mangfoldighed af oaser, der kan opleves af alle – fra patienter og pårørende til personale og byens borgere.

Et levende bindeled mellem hospital og by 

Projektet er tænkt som en sammenhængende rekreativ naturoplevelse, der fysisk og mentalt forbinder Holbæk Sygehus med Holbæk by. Det giver borgerne nye grønne byrum, samtidig med at det tilbyder et helende frirum for dem, der har deres gang på hospitalet.

Tryghed og heling i det grønne 

Ambitionen med helhedsplanen er at demonstrere, hvordan biodiverse naturrum kan skabe en forbindelse, der er både sund og helende. For patienter og pårørende kan en tur i det grønne give en nødvendig pause og et øjebliks ro i en svær situation, mens personalet får bedre rammer til restitution i løbet af deres arbejdsdag. Det er her, naturens evne til at skabe tryghed for alvor kommer i spil.

Investering i natur er en investering i medarbejderne

Plus Pack

For den fynske produktionsvirksomhed Plus Pack er bæredygtighed ikke blot en overordnet strategi, men en konkret indsats, der kan mærkes i hverdagen. Ved at forvandle de store arealer omkring fabrikken og lagerbygningerne til levende landskaber med træer, buske og blomster, har Plus Pack sat handling bag ordene. Her går hensynet til den lokale natur hånd i hånd med ønsket om at skabe en endnu mere attraktiv arbejdsplads.

“Vi ønsker i Plus Pack at gøre en positiv forskel i verden. Det lyder måske flot, men vi sætter en ære i at gøre det meget konkret. Derfor er det vigtigt for os at investere i det helt nære, som kan være til gavn for den lokale biodiversitet og være med til at gøre os til en attraktiv arbejdsplads.” – Camilla Haustrup Hermansen, Medejer og vicedirektør, Plus Pack.

Biodiversitet som en del af virksomhedens DNA 

Det grønne løft af arealerne er en vigtig investering, der tæller positivt med i virksomhedens DGNB-certificering. Men værdien rækker langt ud over tallene i rapporten. De nye uderum fungerer som levesteder for planter og dyr, og samtidig inviterer de medarbejderne til meningsfulde pauser og uformelt samvær i det fri. Det har skabt en synlig stolthed og øget trivslen på tværs af organisationen.

110 års jubilæum: Naturglæden gives videre 

Da Plus Pack fejrede 110-års jubilæum, blev de nye naturområder omdrejningspunktet for fejringen for flere hundrede medarbejdere og deres familier. Dagen blev brugt på at snakke om biodiversitet og høste blomsterfrø fra domicilet. Ved at pakke frø fra de hjemmehørende planter i små kuverter, kunne gæsterne tage en bid af Plus Packs natur med hjem og skabe deres egne små lommer af biodiversitet i haven.

“Det er en stor glæde at følge naturen helt tæt på. At vi samtidig kan se, at indsatsen synligt øger trivslen og inviterer til samvær, er en dobbelt glæde.” – Camilla Haustrup Hermansen, Medejer og vicedirektør, Plus Pack.

Vest Administrationen

Levende bynatur

Grønne rammer til et rigt arbejdsliv

Vest Administrationen holder til i en smuk, historisk have i Hellerup, men ambitionerne rækker ud over en traditionel have. Sammen har vi taget det første spadestik til en ikonisk og biodivers have, der ikke blot er til pynt, men som danner rammen om et rigt og sanseligt arbejdsliv.

En naturlig del af hverdagen
Her mødes natur og mennesker i en sanselig have – smuk at se på, fuld af dufte, levende af lyde og rig på smagsoplevelser. Medarbejderne vil blandt andet kunne opleve sommerfuglenes oase, en smags- og sansehave, et levende vandhul og afskærmede, grønne steder til fordybelse.

Blomster, buske og græsser er overvejende hjemmehørende og nøje udvalgt – nogle for deres værdi for sommerfugle og insekter, andre for deres duft, farver og smag. En gave til biodiversiteten og sanserne.

Et levende eksempel på grønne bymiljøer
Visionen er, at haven ikke blot bliver et rekreativt åndehul for medarbejderne, men et levende eksempel, der kan inspirere de over 400 boligforeninger, de administrerer, til at bringe naturen ind i deres egne gårdrum og nærmiljøer – og derved skabe et grønnere og mere levende byrum.  Derfor har flere af Vest Administrationens egne medarbejdere også været helt tæt på hele processen for netop at kunne inspirere og dele erfaringer – både internt og eksternt.

Grønt samlingspunkt med smag for fremtiden

Idrættens Hus 

Hos Idrættens Hus i Brøndby er naturen rykket helt tæt på de mere end 50.000 årlige gæster. Gennem levende gårdhaver og bugnende køkkenhaver har vi skabt nye, grønne fristeder, hvor alle sanser kommer i spil, og hvor bier og sommerfugle har fået nye levesteder midt i det aktive idrætsmiljø.

“Vi vil arbejde konkret for en grønnere idræt og samtidigt skabe meningsfulde oplevelser med initiativer, der understøtter sundhed og trivsel med naturen som omdrejningspunkt.” – Anne Mette Kyhn, Hoteldirektør, Idrættens Hus.

Meningsfulde pauser i grønne oaser 

Mange gæster og atleter opholder sig i Idrættens Hus længere tid, og derfor er behovet for restitution og mental opladning stort. Vi har etableret små natur-lommer, der fungerer som rolige åndehuller mellem dagens aktiviteter. Her kan man finde en nødvendig pause, trække vejret og lade op i friske, grønne omgivelser.

Køkkenet som kilde til energi og inspiration 

Naturen rækker helt ind i restauranten, hvor de selvdyrkede tiltag spiller en hovedrolle. Ved at bruge råvarer fra egne køkkenhaver skaber vi en unik gæsteoplevelse med fokus på sunde energikilder og det plantebaserede køkken. Det gør maden til en aktiv del af oplevelsen og viser, hvordan en grøn madkultur kan understøtte både præstation og velvære.

“Vi råder ikke over kæmpestore arealer, men vi vil gerne bringe det, vi har, i spil for alle vores gæster og foreninger. Vi er overbeviste om, at vi med grønne tiltag og sanselige uderum kan skabe en unik oplevelse og samtidig tage medansvar for at inspirere til natur, sundhed og trivsel i dansk idræt.” – Anne Mette Kyhn, Hoteldirektør, Idrættens Hus.

Styrket fællesskab og naturforbindelse 

Projektet i Idrættens Hus viser, at man selv på begrænset plads kan skabe rammer, der styrker både naturforbindelsen og fællesskabet. Ved at gøre naturen tilgængelig for atleter, personale og besøgende, skaber vi et miljø, hvor sundhed handler om hele mennesket – både den fysiske træning og den mentale balance, man finder i det grønne.

 

Naturen som samlingskraft på Sydfyn

SEF Energi A/S

SEF har truffet en markant og ambitiøs beslutning: 90 % af virksomhedens samlede matrikel skal omlægges til vild natur og biodiversitet. Det er et valg, der gør en reel forskel, og som allerede nu tjener som inspiration for andre virksomheder. For SEF handler det ikke kun om at beskytte naturen, men om at invitere både medarbejdere, kunder og lokalsamfundet til at være en aktiv del af den.

Grønne korridorer og Sommerfuglelund 

Virksomhedens placering giver en særlig mulighed for at tænke naturen ind i en større sammenhæng. Ved at etablere grønne korridorer til de omkringliggende arealer bidrager SEF til at forbinde lokale plante- og dyrebestande. Som en central del af projektet har vi designet og etableret en Sommerfuglelund – et sanseligt og levende område, der er skabt til at understøtte dagsommerfuglenes fulde livscyklus.

Når naturen skaber nye fællesskaber 

Naturen fungerer hos SEF som en samlingskraft, der forbinder mennesker på tværs af lokalområdet. Da Sommerfuglelunden blev indviet, mødte flere hundrede kunder, medarbejdere og familier op for at lære om biodiversitet og selv tage del i indsatsen. Ved at høste frø fra området, som nu spirer videre i private haver, har SEF skabt en bevægelse, hvor naturens værdi tages med helt hjem. Det beviser, at biodiversitet også handler om engagement og de stærke relationer, der driver SEF fremad som en central aktør på Sydfyn.